Tøj

Her finder du et udvalg af tøj, der er udviklet til personer med behov for ekstra støtte i hverdagen, hvor det kan være vanskeligt selv at bevare tøjet på.
Tøjet er udstyret med skånsomme lynlåse, som er diskret placeret, så påklædningen er let for omsorgspersoner, samtidig med at tøjet ikke uden videre kan tages af personen selv.

Demens og eventuel inkontinens kan opleves som en betydelig udfordring, både følelsesmæssigt og fysisk, for den enkelte og for de pårørende. 

Tøjet er designet med fokus på tryghed og komfort i hverdagen og bidrager samtidig til at bevare den enkeltes værdighed, da det i udtryk og form minder om almindeligt tøj, frem for en traditionel plejedragt.